Inderkredsen af Jacob Skyggebjerg
Spar op til66 kr.
Bedste pris: 217,00 kr.Romaner og noveller

Inderkredsen

af Jacob Skyggebjerg

52/100
ifølge 12 anmeldere
bog.nu metascore
Billigst
Booktok
263,00 kr.
Gratis fragt til butik
1-3 hverdage
Gå til butik
CS Megastore
256,00 kr.
Fragt 39,00 kr.
4-5 dage
Gå til butik
williamdam.dk
261,00 kr.
Fragt 35,00 kr.
På lager
Gå til butik
Bog&ide
299,95 kr.
Gratis fragt til butik
1-3 hverdage
Gå til butik
Plusbog.dk
261,00 kr.
Fragt 39,00 kr.
4 - 5 hverdage
Gå til butik
Gucca
289,95 kr.
Fragt 39,95 kr.
1-3 dage
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

Inderkredsen er et portræt af det vestlige menneske, teknologiens fortsatte erobring, patriarkalske strukturer og intellektualismens fald. Jacob Skyggebjergs hidtil vildeste, mest ambitiøse og sprogligt stimulerende værk. En tragikomisk tour de force, der blæser til kamp med og mod tidens moralske renfærdighed....
En moderne Hærværk

Patrick Sørensen Falk har al mulig grund til at være glad: han har for nyligt forsvaret sin ph.d. i litteraturvidenskab – om det erotiske element som katalysator for læserens årvågenhed i senmoderne skønlitteratur – og nu står han på tærsklen til at blive optaget i den magtfulde kritiker Tudses inderkreds. Et selskab af herrer, om hvilket det siges at deres samlede indflydelse er umålelig:

Litteraturhistorien skrives ikke af forfattere; den skrives af os – som Tudse snart skal formulere det for ham. Patrick går en tid med storhed i møde.

Men der er altid en slange i paradis. På hjemmefronten har ægtefællen Karen travlt med at få sat (begavede) børn i (en tiltagende idiotisk) verden: det seksuelle samkvem er blevet sat i system, og lyst følgelig en latterlig romantisk indbildning.

Og over for dette liv, og Karen, står internetpornografien så med sin altid alle steder frit tilgængelige, ubegrænsede palet af perfektionerede fiktioner. Snart er Patrick godt på vej gennem en psykologisk og moralsk deroute, der ikke stopper, før den verden, han har kendt, brænder sammen.

Inderkredsen kan kaldes en moderne Hærværk – for den vågne læser er der adskillige referencer – men først og fremmest på grund af den misbrugets uhjælpelighed og blinde, som vi bliver vidner til: denne tåbelighed. Og så selvfølgelig fordi, det er anmelderstanden, der får lov at være marionetter i denne forestilling – og er det ikke også oplagt: at lade den højest forfinede smagssans reagere på det lavest tænkelige skidt – pornoen, og pornoens fortællinger.

I Inderkredsen bliver tidens forestillinger om moralsk renfærdighed sat over for den virkelighed, vi også lever i: en teknologisk amokløben tid, hvor fråds og fristelser og egotistisk selviscenesættelse glorificeres som den egentlige frelse. En narcissistisk tid - storhedsvanvid er den nye folkesygdom, fastslår Tudse.

En tragedie, nuvel, men også en satire over vor samtid – meget vil være genkendeligt, omend forvrænget i digtningens filtrering.

Ingen boganmeldelser vises

Vi er stødt på 12 anmeldelser af bogen "Inderkredsen", men vi viser ingen af dem her. Den samlede vurdering på 52 ud af 100 er en afspejling af samtlige anmeldelser.