"For hundrede år siden da var degnene ikke så enfoldige som nu, da de får 20 kroner for at drage i rebet og giver en anden 30 kroner for det samme. For hundrede år siden sad de fedt i embedet, nød påskerente og Sankt Hans-rettighed, og de var om sig tidlig og silde for at skrabe sig en kage. De passede deres avling og deres skole ilde, og man sagde om dem, at de lod børnene holde halen op på koen med en tallerken under for at intet skulle gå til spilde."


Ernesto Dalgas’ 31 krøniker og eventyr fortæller om dragende, mytologiske væsner og frastødende, fordrukne mennesker. De tager os tilbage til en fjern fortid, der er indhyllet i et nostalgisk og mystisk skær, og overalt fornemmer vi det poetiske temperament og den vilde fantasi, Ernesto Dalgas var kendt for. Fortællingerne er en smuk og finurlig indførelse i et lille, og dog storslået forfatterskab. Den danske forfatter og filosof Ernesto Dalgas (1871-1899) er mest kendt for sine filosofiske romaner "Dommedagens bog" og "Lidelsens vej". Han debuterede i 1896 med "Geografiske digte", men mange af hans senere værker udkom først efter hans død. Efterskriftet til hans sidste roman, "Kundskabens bog", er ikke blot et litterært testamente, men også et egentligt selvmordsbrev. Han skød sig selv, da han havde lagt sidste hånd på den.