engagement i offentlige sammenhænge, der i stigende udstrækning er struktureret efter markedslignende principper.  Nøgleordene i dag er privatisering og frie valg, hvad enten det drejer sig om børns kommunale madpakker eller de mange muligheder, som vi kan vælge inden for ældreplejen. Det centrale omdrejningspunkt for den forbrugeristiske medborger er de individuelle valg i forhold til de offentlige og private  serviceydelser. Konsekvensen af denne udvikling må nødvendigvis være medborgere, der jævnligt viser sig på den politiske scene og oftest med et forsvar for individuelle præferencer, kald det bare menneskerettigheder.

Det er svært at forestille sig, hvorledes demokratiet, forstået som det fælles bedste, skal kunne fungere under disse forudsætninger. Det har ikke desto mindre været VK-regeringens projekt i de forløbne 10 år. Projektet indebærer en masse støj og meningsmålinger, flere og flere mål og smagsdommere, mere og mere konkurrence, der ifølge Mercuri Urvall rimer på kompetence.            

De sidste ti års udvikling har omskabt samfundet og påvirket den demokratiske medborgerkultur. Bogerne eller medborgerne er med andre ord blevet forvandlet til kunder. Kunder i butikken og kunder i politikken.