Siden Kant har megen filosofi bestået i et forsøg på at bestemme de transcendentale betingelser for, at noget kan være genstand for sanseerfaringen eller gøres til genstand for en videnskabelig undersøgelse. Jan Faye vender sig mod denne tilgang, og giver som alternativ en naturalistisk og pragmatisk redegørelse for den grundlæggende enhed bag videnskabernes mangfoldighed. Argumentet er, at alle videnskaber betjener sig af de samme grundlæggende metoder og kognitive principper, fordi det er dem, evolutionen har stillet til vor rådighed. Vi er skabt af naturen, og hvad vi er i stand til at erkende, og hvordan vi kan erkende det, beror grundlæggende på vore fjerne forfædres tilpasning til omgivelserne. For at forstå menneskets anlæg og evner må vi se på, hvad biologien kan fortælle os om denne udvikling. I denne sammenhæng kan vi forstå bevidsthed, sprog og videnskab som en del af naturens mangfoldighed. Og som med alle andre naturlige fænomener kan bevidsthed, sprog og videnskab kun forstås ud fra en empirisk tilgang til dem.