år. Jeg stod meget alene sammen med Kristian og skulle kæmpe for at blive hørt. Der var ingen, der prøvede at lytte til, hvad vi sagde, mens han bare blev mere og mere syg. Mange af vennerne blev også væk, men heldigvis var der nogle få tilbage, som støttede op omkring os. Kristian, min eksmand, som jeg boede sammen med igennem 32 år, børnenes far og vores børnebørns bedstefar, han ændrede personlighed og blev senhjerneskadet.

Jeg har ikke skrevet denne bog for at sætte Kristian i et dårligt lys, men for at fortælle, hvor gruelig galt det kan gå, når man fuldt ud stoler på læger og speciallæger. Det var en stor sorg for mig at "miste" min mand.

Lizzy Søndergaard