Ludere, lortejob, bajere og blues af Søren Søgaard
Bedste pris: 254,00 kr.Romaner og noveller

Ludere, lortejob, bajere og blues

af Søren Søgaard

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Billigst
williamdam.dk
254,00 kr.
Fragt 35,00 kr.
På lager
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

Dette er en roman om en fraskilt, misogyn, alkoholisk mand, der sætter sig for at skrive en bog om sit liv for at få styr på sin til tider hullede erindring. Han tænker tilbage på sine forskellige job og sine tidligere forhold, der uden undtagelser har været katastrofe på katastrofe. Som bogen skrider...
frem, kommer han i tanke om episoder i sit liv, som han egentlig mest har lyst til at glemme. Men nysgerrigheden driver ham. Han må skrive alt ned for at komme sandheden om sig selv og sine mislykkede forhold til kvinder nærmere. Langsomt finder han ud af, at han har brugt alt for meget energi på at gøre sine tidligere koner og kærester tilfredse med det resultat, at kvinderne i hans liv blev mere og mere utilfredse. Han springer derfor ud som mandschauvinist og maskulinist. Desuden finder han den perfekte løsning på sit forhold til kvinder.    

     Uddrag af bogen
Nu vil denne bog næppe heller alligevel nogensinde se dagens lys, fordi der på de forlag, jeg sender den til, sidder sådan nogle skide klidmosterkramper, der tror de ved en kæft om god litteratur, selvom de højst sandsynligt har skrevet deres lille lortespeciale om TV-serier. Til dem kan jeg kun sige, at de skal gå tilbage til deres #MeToo-kampagne og passe den. Dette er ikke en bog skrevet for kvinder, børn eller andre sarte politisk korrekte sjæle. Nej, dette er fandeme en mandebog, om herreture, om dødsdruk og om små lækre ludere fra den tidligere østblok eller Thailand. Dette er et smædeværk fra en hævngerrig, perfid, misogyn stodder mod alle kvinder i verden.        

   Om forfatteren
 Søren Søgaard (f. 1966) er cand.mag. i religionsvidenskab, Canada-studier og germansk filologi. Har med sine fag måttet overleve et de facto-berufsverbot. Han har arbejdet som underviser uden for gymnasieskolen, bartender, naturvejleder, postbud, lagerarbejder og guitartekniker. Han er en arbejdende poet og forfatter. Dette er hans debutroman.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Ludere, lortejob, bajere og blues' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.885 andre anmeldelser af bøger.