Manden bag spejlet af Jan Patrick Skaarup
Spar op til6 kr.
Bedste pris: 59,95 kr.Romaner og noveller

Manden bag spejlet

af Jan Patrick Skaarup, Mads Byskov, & Elisabeth Barfoed

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Billigst
Plusbog.dk
53,00 kr.
Gratis fragt til butik
Download straks efter køb
Gå til butik
Booktok
54,00 kr.
Gratis fragt til butik
Download straks efter køb
Gå til butik
Bog&ide
59,95 kr.
Gratis fragt til butik
1-3 hverdage
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

Manden bag Spejlet og andre dødelige historier,
 

12 noveller, der handler om livet på godt og ondt. En række bizarre og galgenhumoristiske fortællinger, der næsten uden omsvøb fortæller om begær, sygdomme, genfærd, død, erotik, og excentriske eksistenser. Historierne bevæger sig rundt i et univers,...
hvor man skiftevis griner, smiler eller gyser. Det er en blanding af fortællinger om genfærd, mord, uddrag fra en psykiatrisk håndbog, hvor psykiateren befinder sig på den forkerte side af bordet, samt groteske dødsfald og mærkværdig levevis. Genren er en blanding af samfundssatire, fanatasy og noveller med en ironisk distance til social realisme. Novellesamlingen egner sig ikke til højtlæsning for de helt små, men kræver en uhøjtidelig tilgang til livets mange firnurligheder og menneskelige dilemmaer. Humor er et gennemgående træk i novellerne, så selv de mest dødelige detajler kan sluges, uden at man behøver at få dem alt for galt i halsen.

 
Titlerne på novellerne er:

  1. Broen over Sundet

  2. Fluens Paradoks

  3. Døden kommer sjældent forgæves

  4. Filipenser og hvad de kan medføre

  5. Manden bag spejlet

  6. Filmen der knækkede

  7. Forplantningens mysterium

  8. En uheldig transvestit

  9. Manden der eksploderede

  10. Cro Magnon på Skt. Hans

  11. Et dødeligt liv

  12. Don Juan, senior


Uddrag fra Filipenser og hvad de kan medføre.

”Povls raseri – han havde arvet sin fars koleriske anfald – nåede uanede højder og var med en sjælden voldsom kraft. Det var som om han havde opsparet al sin vrede til et enkelt udbrud på størrelse med Vesuvs gigantiske opkast over Pompei. Nu var det bare ikke aske, men voldsomt hårde ord, der væltede ned over Martin. Stort set alt onkel Povl kunne komme på af skældsord, regnede som knytnæve store lavasten ned over Martin. Han var doven, luderagtig, en døgenigt, uansvarlig, usoigneret, egoistisk, selvglad, uden empati og følelser overfor andre end sig selv, og så det, at han ikke engang kunne skænke sin afdøde mor nogle venlige tanker, nogle blomster på graven eller bare noget, der lignede sorg.”


 
Uddrag fra Manden bag spejlet:

'Han gik helt tæt på spejlet, så tæt, at hans ånde fik det til at dugge omkring munden. Hans grå øjne stirrede ind i sig selv. Det var som om han prøvede at se direkte ind i sin krop gennem de små pupiller, der krympede sig ved kraften fra lysstofrøret over spejlet. I princippet var det jo en umulighed, men i et kort sekund, nærmest brøkdelen af et sekund, syntes han det rørte sig derinde. Som om livet hævede og sænkede sig som havet, der bølger ind mod stranden. Det må være min sjæls bølgehav jeg ser, tænkte han, og kiggede videre.'


 
Om forfatteren:
Jan Patrick Skaarup har en broget karriere bag sig. Han blev oprindelig uddannet som shippingmand i Det Østasiatiske Kompagni, senere som sagsbehandler indenfor bistandsområdet i København Kommune. Siden er det blevet til en masse andre erhvervsmæssige og kunstneriske udfoldelser, en del år aktiv som sanger og komponist, senere som autodidakt fotograf, både video og stillfoto og i forbindelse med det, produktion og redigering af video til hjemmesider. I en periode i 1980'erne, var Jan Patrick ansat som skuespiller og danser i flere professionelle forestillinger, senere statist i diverse film, tv-serier samt i Den Kongelige Danske Opera. Et gennemgående tema har dog været at skrive i det skjulte. Noveller, små historier, artikler og nu et par bøger. Novellesamlingen Manden bag Spejlet udkom den 4. december 2013 som e-bog, den første trykte bog er en biografi om Udbryderkongen Carl August Lorentzen, som pudsigt nok, er Jan Patricks grandonkel. Den udkommer i 2014, både som e-bog og trykt bog. I januar 2014 udkom novellesamlingen Six Pack - 6 noveller.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Manden bag spejlet' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.885 andre anmeldelser af bøger.