slutter under jorden, når mennesket er gået bort, og det sidste liv ebber ud. Indimellem går Anders Kofoed bagom alle de andre store øjeblikke. Spædbarnet, der begynder at pludre og får sprog. Teenageren, der flipper ud på sine forældre. Kvinden, der føder i svære smerter og giver livet videre. Forældreparret, der forlader hinanden og går på jagt efter nye mager. Bedsteforældrene, der træder til og passer slægtens yngste. De ældre, der begynder at glemme i livets efterår. Og til sidst døden, som siden tidernes morgen har været kilde til frygt og filosofisk undren for mennesket.

Som ekspert i dyr trækker Anders Koefoed gennem bogen en række oplysende og underholdende paralleller til stadierne i alle de andre levende væseners liv og forklarer, at vi mennesker ikke er alene med vores mærkværdigheder. Flagermus pludrer også kærligt til deres afkom. Hunde og køer bliver også umulige teenagere. Og de gamle løver tager sig også af de unge i flokken. Der er en mening med det meste, hvis vi kigger rundt i livets store træ.