Der lød to skud. Manden styrtede forover og blev liggende. En skygge løb ind under lygterne og undersøgte manden med febrilske håndbevægelser. Jeg burde have ventet. En kaliber 45 er ikke beregnet til at skyde på lang afstand med, og projektilet forsvandt hvinende ned langs husblokken. Fyren udstødte et forbavset brøl og styrtede tilbage mod vognen, da jeg ramte ham i benet.  Den anden mand, der var chauffør, ventede ikke. Han startede vognen for fuld gas og drønede hen imod ham, som netop var ramt og lå i rendestenen og skreg af sine lungers fulde kraft. Han glemte smerten i benene lige akkurat længe nok til at udstøde et sidste rædselsslagent skrig.