i Berlin. Her traf han serberen Dragan Markovic´, med hvem han opretholdt et nært venskab i hele mellemkrigstiden, dels gennem breve og dels gennem fem balkanrejser, indtil vennens pludselige død en måned før Anden Verdenskrigs udbrud.

Gennem hele perioden forblev Berlin et fast omdrejningspunkt i forbindelse med min fars mange rejser til Mellem- og Sydeuropa, hvilket bl.a. gav ham mulighed for at opleve den euforiske stemning i byen under OL i 1936 samt den utryghed, der ramte byens indbyggere, da han på sit sidste besøg i byen i sommeren 1940 oplevede, at de første bomber blev kastet over den.