Mads er ked af det. Han kan ikke lide, at hans storesøster driller ham, og han synes, at mor er uretfærdig. Han føler sig ulykkelig og løber sin vej og gemmer sig. Han er trist, fortvivlet og grædefærig, men han har ikke spor lyst til at give sig til at græde. Og Tudeprinsen er bestemt ikke i stand til at muntre ham op.
Hvad kan Mads stille op, når han er ked af det? Og hvad betyder det, at mor er mismodig? Hvordan ved man i det hele taget, at man er ked af det? Kan man være ked af det på en god måde, eller kan man kun være ked af det på en dårlig måde. Er det godt, at man bliver ked af det, eller skal man helst undgå det?