”Mit navn er Publius. Publius Valerius Amicus Rufus, hvis jeg skal være helt præcis. Jeg kommer fra Filippi, en relativt ny koloni i Makedonien, og jeg er stolt af at være romersk statsborger. For tiden bor jeg hos nogle gamle venner, Clement og Euodia, i Rom. Tidligere i dag var vi alle tre til en middag i et hus i nærheden, og det var så bemærkelsesværdig en oplevelse, at jeg vil fortælle om det…”

Her begynder historien om Publius’ møde med de kristne i Rom – et helt lille drama i en enkelt akt, der på en enkel og overbevisende måde viser, hvordan de første kristne oplevede deres nye tro midt i den tids ”postmodernisme”.