og besættelsen, i Danmark og kortfattet i resten af verden, og endelig et personligt, hvor forfatteren forholder sig til sin fars historie. Ved hjælp af studier af kilder i Rigsarkivet og Bundesarchiv i Berlin, en fasters udsagn og et genfundet fotoalbum bliver faderens motiver tydeligere, tavsheden brydes og forfatteren nærmer sig sin far. Beretningen skal samtidig ses som et bidrag til en mere nuanceret opfattelse af de østfrontfrivilliges motiver til deres deltagelse på tysk side under 2. verdenskrig.