"Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet". Med disse berømte ord starter novellen "Mogens". Dette anslag i en skønlitterær tekst var for samtiden nyt og moderne, og det er i litteraturhistorien blevet en meget kendt og ofte citeret passus.
Mogens" regnes traditionelt for det første naturalistiske værk i dansk litteratur. Stilen er naturalistisk, fordi forfatteren har bestræbt sig på at gengive det, hovedpersonen sanser i sin omverden så fotografisk nøjagtigt som muligt. Men sproget er også suggererende, hvilket inviterer læseren til at drømme med i denne naturoplevelse.
(Litteratursiden)
En dyb pessimisme gennemsyrer novellen "Pesten i Bergamo" (1882). Massehysteri og massesuggestion fører her til religiøse sadomasochistiske orgier af ondskab og blodrus. Ganske anderledes er novellen "Fru Fønss" fra samme år. Her tegnes billedet af en moden fornem kvinde, der bliver sig sin sanselighed bevidst og med humaniteten og selvbeherskelsen i behold vinder en sen livslykke.
I de sidste år af sit liv eksperimenterede Jacobsen med nye kunstneriske udtryksformer. Fortællingen "Der burde have været Roser" fra 1882 er en fantasileg på flere planer, af stor sproglig skønhed, vibrerende mellem ironi, længsel og melankoli, i slægt med træk i europæisk symbolisme.
(Store Danske Encyklopædi)