Monelles bog af Marcel Schwob
UdsolgtRomaner og noveller

Monelles bog

af Marcel Schwob

66/100
ifølge 2 anmeldere
bog.nu metascore

Sikke en sær, særlig bog!

- Weekendavisen

Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Marcel Schwobs dekadente hovedværk Monelles bog (1894) er en hallucinatorisk hyldest til det flygtige, et portræt af titelfiguren Monelle og hendes tolv søstre. Hun er en flygtighedens profet, både kynisk og klartseende, naiv og omsorgsfuld. Hendes skikkelse er gadepigens og moderens, men først og...

fremmest barnets.

Monelle lærer fortælleren om kunsten at miste i en roman, hvis handling er lige så svær at fastholde som Monelle selv. Første del handler om fortællerens møde med Monelle og hendes lektion om at leve i et evigt nu. Anden del er en serie af bittert ironiske lillepigeeventyr om Monelles søstre: unge piger, præget af lige dele barnlig enfoldighed og overmenneskelig viljestyrke, som konfronteres med en mindre eventyrlig virkelighed. Tredje del handler om Monelles død og genopstandelse.

Romanen er skrevet på forfatterens sorg over tabet af en ung kvinde ved navn Louise. Man ved ikke mere om hende, end at hun formentlig var prostitueret, at hun døde af tuberkulose, og at Schwob elskede hende. Romanfiguren Monelle er Schwobs litterære genopvækkelse af Louise, som belærer ham: "Glem mig, og du skal få mig tilbage."

Ud over at være et vidnesbyrd om personlig sorg er romanen en dybt intertekstuel bog, der trækker på folkeeventyr, på nietzscheanske aforismer og på Tusind og én Nat. Og ligesom den er inspireret, har den inspireret andre: André Bretons roman Nadja, en kernetekst i surrealismen, ville være utænkelig uden Monelles bog. Derudover har Schwob, virkelig en forfatternes forfatter, fundet så forskellige beundrere som Oscar Wilde, R.L. Stevenson, Alfred Jarry, William Faulkner, Jorge Luis Borges og Roberto Bolaño.

Marcel Schwob (1867-1905) var fransk-jødisk polyhistor, journalist og forfatter. En opvækst mellem bibliotekshylder gav ham det encyklopædiske fundament, som han byggede sine selv- og altandetrefererende fiktioner på. Han var plaget af dårligt helbred, døde for tidligt af lungebetændelse og efterlod sig adskillige ufuldendte værker.

2 boganmeldelser

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Monelles bog" i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

WA

Weekendavisen

Glimrende anmeldelse af Linea Maja Ernst7. april 2017

Sikke en sær, særlig bog!

De små skøgers befrielsesfront

Fra dybet. Sikke en sær, særlig bog! Fuld af småpigeskikkelser og vemod, uendelige lag af pynt og finfølelser og eventyrstof.

Ikke online
MS

Modspor

Glimrende anmeldelse af Martin Minka Jensen1. august 2017

En lille litterær perle

Flygtighedens fortælling

Monelles bog er en bog i slægtskab med surrealismen og fantasien i Alice i Eventyrland. Mens den rummer leg og uskyld i dens fortællinger, er der samtidig en tone af skyld og ondskab. Flygtigheden kan gribe dig, men også kaste dig bort.

8 bøger der minder om "Monelles bog"

Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændtes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Monelles bog" i genre, tema, handling og/eller stemning.

Det elendige mirakel af Henri Michaux
Denne bog udforsker bevidsthedens grænser gennem et hallucineret sprog, der minder om den drømmeagtige og svævende stil, som kendetegner din læseoplevelse.
Det elendige mirakel
af Henri Michaux
Nekrofilen af Gabrielle Wittkop
Hvis du blev draget af det kyniske og det smukke i det flygtige, vil denne provokerende roman fascinere dig med sin mørke og dekadente elegance.
Nekrofilen
af Gabrielle Wittkop
Munken går i enge af Karin Michaëlis
Denne fortælling undersøger de gådefulde bånd og spændingen mellem det omsorgsfulde og det hensynsløse i de menneskelige relationer, du netop har forladt.
Munken går i enge
af Karin Michaëlis
Bubu fra Montparnasse af Charles-Louis Philippe
Her skildres det rå og melankolske liv i storbyens skygger med en lignende følsomhed over for det tabte og grænsen mellem uskyld og kynisme.
Bubu fra Montparnasse
af Charles-Louis Philippe
Swanns verden 1 af Marcel Proust
For læseren, der nød dvælen ved det flygtige og sanselige, tilbyder dette mesterværk en uforlignelig rejse ind i erindringens og de tabte øjeblikkes natur.
Swanns verden 1
af Marcel Proust
Nostalgi af Mircea Cartarescu
Ligesom i det hallucinatoriske hovedværk finder man her en drømmeagtig og psykedelisk virkelighed, der udfordrer læserens opfattelse af tid og rum.
Nostalgi
af Mircea Cartarescu