vore øjne, men os der er aktører. Virkelighedens verden er ikke skræddersyet det enkelte individ. At leve og at kunne agere i kaos kræver, at du er omstillingsparat, og dette lykkes ikke ved, at eleverne igennem deres skoletid oplever ensporet undervisning med fokus på dem selv og egne styrkesider baseret på en mekanisk og resultatfikseret tilgang til livet. Der skal alsidighed og praksisfællesskaber til baseret på bl.a. æstetisk dannelse, hvor sanseligheden og evnen til at lytte og sætte ord på egne tanker, ideer og følelser er en forudsætning for at mestre tilværelsen i det hyperkomplekse videnssamfund - ”mulighedernes potentiale” skal blomstre op!