Hvad er nationalisme? Og hvorfor har begrebet ´nationalisme´ fået samme lavstatus som ´racisme´ eller ´kolonialisme´, spørger Hans Hauge, selv om nationalfølelsen, ja nationalismen, har været en vigtig katalysator for fremkomsten af det moderne demokrati?

Nationalisme er fortid, siges det. Og den gode tone forlanger, at nationalisme bør omtales nedsættende. Den er noget, vi er kommet ´over´. Den var engang nødvendig, også hos os, men nu har den gjort sin gerning. Vi var nationalister, men er det ikke mere, siges det. Eller hvordan er det nu...?

I Nationalismens Spøgelse viser Hans Hauge, at vi stadig lever i nationalismens tidsalder: Nationalismen underbygger fortsat den moderne stat. Det er nationalstaten, og nationalismen, der udbreder forestillingen om, at samfundet er et folkehjem, som vi især kender det fra Sverige. I moderniteten er vi hjemløse, men det nationale skaber et hjem til erstatning for de traditionelle fællesskaber, som moderniteten har frisat os fra.
På samme måde er og var nationalismen nødvendig for, at industristaten og den moderne velfærdsstat kan fungere. Vi er alle nationalister, pointerer Hauge.

Ifølge de herskendes meninger, både liberalisterne og de kulturradikale, som tilsammen har besat den offentlige mening i Danmark, befinder vi os i en post-national epoke, men dette syn forudsætter en historiefilosofi, hvor historien bevæger sig fremad fra det før-nationale, igennem det nationale og mod det inter-nationale. Men - spørger Hauge - er internationalismen og globalismen ikke bare en ny slags nationalisme?

Nationalismens Spøgelse - Kritik på tværs af tiden er et bidrag til en
nyvurdering af nationalismen og en mere kompleks forståelse af nationalismens betydning for de moderne samfund. Bogen indleder serien Farlige bøger.

Hans Hauge er lektor ved Nordisk Institut på århus Universitet. Han har længe været bidragyder til Berlingkse Tidendes Groft Sagt-panel og skriver fast i Jyllands-Posten. Med Hans Hauges kreative og inspirerende tekster i hånden, keder man sig aldrig.