Før 1970'erne var neoliberalisme en næsten ukendt betegnelse. I de sidste årtier er brugen af begrebet dog eksploderet og blevet brugt til at forklare et stadigt voksende antal forskelligartede politiske, økonomiske, kulturelle og sociale udviklinger. Mens idéhistorikere typisk bruger begrebet som betegnelse for en ideologisk bevægelse, der begyndte i 1930'erne og 1940'erne, bruger økonomiske historikere, politologer, sociologer og geografer i højere grad begrebet som betegnelse for den historiske periode, præget af markedsreformer, deregulering og stigende ulighed, der fulgte efter krisen i 1970'erne.

I takt med begrebets øgede udbredelse er neoliberalisme blevet brugt til at karakterisere reformer inden for så forskellige felter som makroøkonomi, pædagogik og ledelse. Begrebet er imidlertid ikke blevet brugt som selvbetegnelse siden 1950'erne og har aldrig været benyttet som bevidst betegnelse for en ført politik.

Der er derfor brug for en afklaring af, hvad der karakteriserer neoliberalisme, hvilken indflydelse ideologien har haft, og hvordan begrebet bør bruges. I forlængelse heraf søger dette nummer af Slagmark som den første længere udgivelse på dansk at historisere, konkretisere og kvalificere neoliberalisme som ideologi og praksis.