i Lemvig med en hjemmegående mor, søstre og en far, der måtte slide hårdt i det for at skaffe mad på bordet. Det er en fortælling, hvor jeg som voksen vender tilbage til barndommen og hudløst ærligt fortæller om livet i en familie med meget trange kår, hvor børn ikke måtte ses og ofte slet ikke høres. Opdragelsesmetoden var trusler og straf.
Den røde tråd i bogen er øjnene, der ser alt og husker alt. Det er en identitetsskabende bog om at skabe tabte eller aldrig erhvervede redskaber til at begå sig blandt andre mennesker.

Uddrag af bogen:
Far så på mig med fjerne, undskyldende øjne i sit milde ansigt, som langsomt ændredes til en stor, rund, hvid tallerken, der ikke kunne holde sammen på formen.
Hans store  hænder nærmede sig mit ansigt, hvad der fik min mave til at knuge sig sammen, for de blodige plastre lugtede ækelt af alle de grise, han i dagens løb havde skåret i.
Og med de knyttede, stinkende hænder gav han mig de nødvendige tæsk.
Bagefter så far på mig med store skygger under øjnene. Han bøjede hovedet og lod kroppen falde trist sammen. Slagene på min lille, spinkle barnekrop, havde gjort voldsomt ondt på ham selv.

Om forfatteren:
Jytte Gregersen blev født 1959 i Bækmarksbro og voksede op i Lemvig. Efter realeksamen tog hun til København, hvor hun i 1985 blev uddannet som pædagog på Københavns Børnehaveseminarium. Efter en arbejdsskade i 1987 blev hun førtidspensionist. Hun har siden arbejdet med sin personlige udvikling ved at skrive og male.