Alt liv har et indre, som forholder sig til noget ydre. Det er i denne interesse, vi oplever livets essens. Det, vi frygter ved dødens sekund, er omvendt gyset ved tanken om al betydnings ophør. Den overflade, der skiller kroppen fra verden, kalder vi psyken, for det er gennem psyken, at verden trænger ind i os, og at vi trænger ind i verden. Som et interface kobler psyken vores krop op på den omgivende verden.  

"Ideen om kroppen som et åndløst substrat er lige så galt afmarcheret som ideen om psyken som substratløs ånd. Psyken er ikke et mystifistisk vedhæng til nerveprocesser i hjernen, og kroppen er ikke en livløs bærer af en illusorisk oplevelsesverden. For kroppens indre udgøres af kommunikative processer, og vores psykiske beredskab er intet andet end den oplyste del af dette kropsmylder."

Denne bog handler om overflader; søger deres egenart og viser, hvordan livets psykiske aspekt lidt efter lidt er vokset ud af de overflader, der skiller organismerne fra deres omgivelser.

Jesper Hoffmeyer, f. 1942, er biokemiker og har igennem hele sin karriere arbejdet som forsker med biologiens teoretiske og filosofiske problemstillinger. I et stort videnskabeligt og populærvidenskabeligt forfatterskab og som skribent og debattør i medier og offentlighed har han beskæftiget sig med et bredt emnefelt, som omfatter natur og naturvidenskab, kultur, historie, politik og filosofi. I 2005 fik Jesper Hoffmeyer den filosofiske doktorgrad ved Aarhus Universitet for afhandlingen Biosemiotik (Forlaget Ries 2005 - udkommet i USA på Scranton University Press med titlen ”Biosemiotics”).

Om forfatterens seneste bog, Tro på tvivl – Kritik af religiøs og videnskabelig ufornuft (Forlaget Ries 2009), skrev pressen bl.a.: "Hoffmeyer har begået en velformuleret og tankevækkende bog om et uhyggeligt relevant og aktuelt emne. ’Tro på tvivl’ er hermed varmt anbefalet."  - Politiken