Lyden blev blot kraftigere og kraftigere. Den slog allerede trommehvirvler hen over sengetæppet … I aftenskumringen kunne han ane nogle skikkelser på terrassen udenfor hospitalet. Nogle lå i deres senge, nogle sad og andre stod i en klynge, og ud af denne menneskeklump væltede en sprudlende sang op imod nattehimlen. Det lød som en taksigelse. Træt og slidt stod han bag forhænget og lyttede … hørte han virkelig rigtig, stod han midt i et spedalskhedsprojekt, der vældede af sang og latter … han prøvede at lytte sig til budskabet, stående alene og nøgen midt på gulvet, med gråden siddende tungt i hele overkroppen. Respektløst svang de deres rytmiske sang gennem mure og vægge … ind igennem sprækkerne i hans krop. Værgeløs lagde han sig tilbage i sengen.