Her skriver hun om sin nye tilværelse, om personerne i byen, deres historie, deres særheder, om naturen og om oplevelserne ved at omplante sig fra det høje nord til det varme syd.

Her har hun som antropologistuderende plantet sig solidt i kulturmødets land: her boede maurerne, inden de kristne generobrede området, her blandedes den arabiske kultur på sit højeste med den vestlige verdens livsanskuelser. Ære og skam går her hånd i hånd med fatalisme og passiv skæbnetro.

Bogen kommer således i høj grad til også at handle om integration, om åbenhed over for andres kultur og om det at give plads til hinanden.