klassetrin tvang forudsigeligheden af denne rituelle praksis mig til at overveje, hvordan man kunne redegøre for dens relevans. Den viste sig at være en gennemgående, og dog spontan, adfærdsform på alle klassetrin ...” Dette er blot et enkelt eksempel på, hvordan det kan rejse spændende problemstillinger og give ny indsigt at anlægge et ”fremmed”, antropologisk syn på det, der foregår i vores hverdag, og som vi ellers tager for givet. Pædagogisk antropologi handler om at dekonstruere kulturelle selvfølgeligheder, der er konstituerende for den pædagogiske praksis og den kontekst, denne indgår i. I andre af bogens kapitler ser forskerne på skolens samfundsmæssige rolle og dens sociale og kulturelle betydning ved at kaste blikket på pædagogikken, som den udfolder sig i andre lande og verdensdele. En overvejende del af bogens bidrag er forankret i etnografisk forskning med eksempler fra Danmark og Nepal. Alle artikler forholder sig til spørgsmål om institutionernes rolle som ramme for socialisation og konstruktion af identitet. Pædagogisk antropologi giver en indføring i et fag, der er nyt som institutionaliseret forskningsområde i dansk sammenhæng, og i de teoretiske og metodiske problemstillinger, der melder sig, når man kobler pædagogik og antropologi. Bogen rummer bidrag af: Ulla Ambrosius Madsen, Eva Gulløv, Niels Kryger og Charlotte Palludan, alle fra Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Sally Anderson, projektforsker ved Dansk Folkemindesamling, Karen Valentin og Stephen Carney, begge fra Københavns Universitet, samt Susanne Højlund fra Aarhus Universitet.