Bogen præsenterer anerkendelse som en slags etisk modlys, der rettes mod alle skolelivets sociale relationer, og inviterer til refleksion over og handling i forhold til især de personlige og sociale sider af elevernes liv i skolen.

Bogen argumenterer for, at anerkendelse i mødet mellem elev og lærer er afgørende for et godt skoleliv. Derudover er det nødvendigt for elevernes trivsel, at der i skolen skabes betingelser, der er befordrende for deres engagerede selvbestemmelse, aktørskab, mestring, meningsfuldhed og samhørighed. Skal eleverne have mulighed for at deltage i undervisningen som ligeværdige individer, er det nødvendigt, at undervisningen har karakter af dialogisk udforskende interaktion og kommunikation mellem lærer og elev. Det vil over tid kunne bidrage til, at skolekulturen bevæger sig i retning af et anerkendende fællesskab om læring og dannelse.

Bogen er skrevet til lærerstuderende, lærere, skolepædagoger, undervisere på læreruddannelse og videreuddannelse samt til alle, der interesserer sig for de personlige og sociale sider af skolelivet og ønsker inspiration og viden til at udvikle sin undervisning i retning af en mere dialogisk og udforskende interaktion.