systemteori. Ifølge denne forudsætter forståelse af religionen og menneskers forudsatte religiøsitet, at man ser på religionen som et system. Religionen må forstås på dens egne præmisser frem for i forhold til dens funktion. Som denne bog viser, har dette ligget uden for religionskritikkens begrænsninger. Samlet er bogen således en filosofisk refleksion over, hvorfor religionskritikken ophørte, og hvordan religionen atter blev meningsfuld.