karakteriseret ved trangen til resonansrelationer, og alle mennesker gør sig resonanserfaringer gennem livet. Hvad vil det sige? Jo, at vi oplever øjeblikke, hvor vores tråd til verden begynder at vibrere intensivt, hvor vores forhold til verden ånder. Vi mærker, at vi bebor en syngende verden.
En sociologi om forholdet til verden spørger efter vores verdensforholds forskellige fænomenale dimensioner. Hvordan bevæger vi os i verden? For at finde svaret analyserer Rosa vores legemlige og psykiske, eksistentielle og emotionelle, kognitive og evaluative aspekter af tilværelsen. Menneskeligt begær kan tolkes som begær efter resonans; mennesket har en trang til resonans, som minder om længslen efter næring eller anerkendelse.
Kvaliteten af det menneskelige liv kan ikke bare måles på de muligheder og ressourcer, vi har til rådighed; arten af det verdensforhold eller den verdensrelation, som er formativ for livet, må tillige undersøges. Det moderne blik på verden, at forøgelsen af ressourcer i sig selv forbedrer livskvaliteten, er vildledende; derimod er der gode grunde til at tro, at den forøgelseslogik, der dominerer det vestlige tilværelsessyn, og drives af sin egen dynamik og
med sig selv som mål, belaster de menneskelige forhold mere og mere – eller sågar selv er udtryk for og udslag af et problematisk verdensforhold: Det moderne menneske døjer med tristesse.

Kan du høre verden? Og svarer verden, når du spørger? Svaret får du her!