Han blev klar over, at han lå med ansigtet nedad i en grav oven på et lig. Der var igen noget der ramte ham bagfra, og denne gang lagde han mærke til at jord trillede ned ad hans nakke og ned på liget under ham. For fanden da, han var ved at blive begravet levende. Han kæmpede for at få armen ind under sig, men det lykkedes ikke. Det eneste, der skete ved denne manøvre, var, at han fik stukket sin ene finger ned i en geleagtig masse, der viste sig at være det halvt opløste øje på liget under ham. Imens faldt den ene skovlfuld jord efter den anden ned over hans stakkels krop.

Marianne Christensen (f. 1953) begyndte først sent at skrive krimier. Men det greb om sig. Dette er den tredje krimi i serien om privatdetektiven Peter Florian og hans ven Hasse. Hun elsker den afslappede stil, hvor humor og stemning er lige så væsentligt som selve plottet.