Lapland – Sápmi – udgør et areal, der er næsten ti gange så stort som Danmark. Størstedelen er vild og urørt natur. Befolkningstallet overstiger næppe 100.000 mennesker. I denne enorme og tyndtbefolkede vildmark fylder naturen absolut alt og menneskene meget lidt. Naturen har i høj grad præget samernes liv. Samisk førkristen religion var animistisk. Planter, dyr, bjerge, søer, klipper og andre dele af naturen var befolkede af ånder og naturmagter. Naturen var hellig. Samerne havde ikke behov for templer eller gudehuse, de fandt deres helligsteder og kultpladser i naturen. Mennesker var ikke hævet over naturen men var en del af den. Det var altid magterne i naturen, som havde det sidste ord. Samerne kommunikerede med naturen og naturen med dem. Man havde ikke præster, men benyttede shamaner, som havde særlige evner til at skabe forbindelse mellem mennesker, guder, naturånder og forfædrene i underverdenen. Men samisk religion var også lavpraktisk. Man ofrede til guderne for at de skulle hjælpe med jagt, fiskeri, rendrift og andre af dagliglivets gøremål. Derfor levede man i et ydmygt og taknemmeligt forhold til naturen og dens magter.