Skandinavisk design af Ingrid Sommar
UdsolgtKunst, design og arkitektur

Skandinavisk design

af Ingrid Sommar

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Billigst
Akademisk Antikvariat / Bogtorvet
270,00 kr.
Fragt 29,00 kr.
På lager
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

Vi kender det lyse træ og det rene design så godt, at vi næsten tager det for givet. Lige siden 50'erne har skandinavisk design været beundret verden over.

Men en lang række skandinaviske design-klassikere er en så grundlæggende del af den skandinaviske kultur, at vi normalt slet ikke selv tænker over...
baggrunden for dem, f.eks. Aalto-vasen i vindueskarmen, Stelton-kaffekanden på sofabordet og den Nokia-mobiltelefon, vi holder op til øret.

Bogen Skandinavisk design åbner med et væld af flotte fotos øjnene for netop dette, at vores hverdag er præget af vores kulturelle baggrund som skandinaver med alt, hvad det medfører af sans for enkelhed og funktionalisme.

Ingrid Sommar præsenterer selvfølgelig de store arkitekter som Arne Jacobsen og Jørn Utzon og kendte møbeldesignere med navne som Hans J. Wegner, Bruno Mathsson og Verner Panton i front, men også de mange andre designområder som industrielt design, beklædning, grafik samt tekstil- og smykkedesign stifter læseren nærmere bekendtskab med.

Og så føres historien om designet helt frem til i dag med de nyeste eksempler på anderledes og kvalitetsfuldt design.

Ingrid Sommar er en respekteret designjournalist i sit hjemland Sverige. Hun skriver regelmæssigt for flere designtidsskrifter, inklusive det svenske designtidsskrift Form, og hun er forfatter til en række bøger om skandinavisk design.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Skandinavisk design' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.885 andre anmeldelser af bøger.