Skarven af Thomas Bregnballe
UdsolgtNatur og husdyr

Skarven

af Thomas Bregnballe

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Bliv klogere på Danmarks forvaltning af dyrearter, som er til gene for erhvervslivet.

I 1960’erne var skarven næsten udryddet i Danmark og over det mest af Europa. I 1971 ynglede blot 5.000 par skarver i hele Europa. Vores natursyn ændrede sig med tiden, og skarverne blev beskyttet mod jagt og forfølgelse....
Skarven fik lejlighed til at demonstrere, hvor hurtig og dygtig den var til at finde gode fiskeområder, få unger på vingerne og kolonisere nye områder.
I 1970 var der 250 par skarver i Danmark, men i 1996 var der 40.000 ynglepar. Beskyttelsen virkede.

Skarvernes fremgang har haft en pris. Bundgarnsfiskere over hele landet er frustrerede. Inden de om morgenen når ud til deres bundgarn, har skarverne været der.
Længere mod syd i Europa protesterer ejere af karpedamme og lystfiskere over, at vi i Danmark hvert efterår sender flere tusinder skarver afsted på efterårstræk.

Med skarven som eksempel viser denne bog, hvilke udfordringer der ligger i vores forvaltning af arter, som helt naturligt hører hjemme her i landet, men som er til gene for erhvervsinteresser, for fritidsinteresser eller for andre arter, som vi også vil beskytte. Bogen henvender sig til en bred målgruppe, herunder den alment naturinteresserede og gymnasieelever.

MiljøBiblioteket er en serie af bøger om natur- og miljøforhold i Danmark. Bøgerne giver en samlet og let tilgængelig fremstilling af forskellige aktuelle emner. Læs bøgerne for at blive klogere på natur og miljø eller for bedre at tage stilling i debatten.
Bøgerne er også velegnede i undervisningen, fx i gymnasiet.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Skarven' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.885 andre anmeldelser af bøger.