Artiklen går tæt på disse relationer og ser på, hvordan de gensidigt påvirker hinanden. En gensidig påvirkning der kalder på, at ledelse bliver et fælles anliggende for alle skolens aktører. Tænketeknologier. Når forandringer består – projekter forgår Af Helle Bjerg og Dorte Staunæs Nye arbejdstidsaftaler og en skolereform har ændret dagsordenen på skoleledelsesområdet. Det gør det mere relevant end nogensinde at tale om forandringsledelse i folkeskolen. Forandringsledelse handler nemlig ikke om at forandre et felt, som ellers ville stå stille. At lede på forandring handler også om at lede i forandring. Oplyst enevælde – eller dialogisk ledelse Af Claus Madsen Fremover skal skolelederen i langt højere grad tilpasse tildelingen af arbejdsopgaver ud fra konkrete og differentierede vurderinger med afsæt i den enkelte lærers kompetencer og formåen. Artiklen giver et bud på, hvordan der konkret kan arbejdes med skolens samlede kompetencebehov med henblik på strategisk kompetenceudvikling i organisationens interesse. Ledelse af styrkebaserede fællesskaber – hvor lærerne har det godt og gør det godt Af Anne Linder Denne artikel argumenterer for, at et betydningsfuldt pædagogisk centrum er autenticitets- begrebet og det, forfatteren kalder ”styrkesproget”, fordi det rummer et potentiale, der kan medvirke til at optimere læringen, trivslen og udviklingen – til gavn for både individ og fællesskab. Tydelige og faste rammer gavner alle elever Af Søren C. Winter SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har netop udgivet rapporten Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. Tydelige faglige rammer, konsekvent klasserumsledelse og et godt klassemiljø er nøgleord i rapportens konklusioner, men rapporten byder også på overraskelser.