sin dårlige gang, og idet hele taget over forskellige mere eller mindre synlige efterfødselsskader.

Efterhånden er hun som et helt lovligt offer og de fleste af klassekammeraterne er nådesløse og det hele kører op i en endeløs spiral, som lærestaben ser sig magtesløse overfor og de fleste vælger at vende det blinde øje og det døve øre til.

På hjemmefronten skal man først opdage, hvor alvorligt det står til med Alberte, inden forældrene kommer ind i kampen, men opdager snart at de er oppe mod en overmagt, med et stærkt sammenhold.

Langt hen ad vejen skjuler Alberte, hvor slemt det står til - kun engang imellem åbner hun sig og fortæller en lille smule. Hun er bange for at gøre sine forældre kede af, at det går hende sådan og hun, deres datter er kommet til at fremstå anderledes end de andre.