En jødisk indvandrerkvindes beskrivelse af barndommen i Ukraine, af flugt til og aspekter ved livet i det København, der omkring år 1900 nok var præget af en række jødiske familier, der markerede sig inden for kultur og handel, men hvor vi sjældent hører om livet blandt de ikke så velsete østeuropæiske jøder, der adskilte sig stærkt fra byens andre borgere.

Ethel Gelfer afsluttede sine erindringer i 1925, hvor hun og hendes mand Georg fejrede deres sølvbryllup. Erindringerne blev ikke skrevet med henblik på offentliggørelse, men – som hun skriver i slutningen – dels for egen skyld, dels til børnene.

Teksten er affattet på jiddish, skrevet med hebraiske bogstaver.