slot, som der hviler en forbandelse over. Drengene vover sig ind på slottet, og det viser sig at forbandelsen er en 'tidssløjfe', hvor de samme begivenheder fra besættelsestiden udspiller sig i forskellige forløb hele tiden. Drengene hvirvles ind i denne tidssløjfe og formår under stor fare at udrede trådene, så fortidens forbandelse hæves. Derved griber de ind i nutiden og ændrer historiens gang. Historien er først og fremmest en beskrivelse af drengenes venskab. Spøgelseshistorien udvikler sig først for alvor fra ca. midt i bogen. Som i tidligere bøger benytter forfatteren sig af en form for tidsrejse til at skabe spænding og bringe personerne ud i ekstreme situationer. Spøgelseshistorien er rimelig spændende, men det er egentlig hverdagsskildringen af drengenes dagligliv, der fungerer bedst i bogen. Vi får en dækkende personskildring af Tom og Hugo og nogle udmærkede iagttagelser af forskellige psykologiske mekanismer. Forsiden signalerer mere uhygge end der er dækning for i bogen. Selvstændig læsning fra 11/12 år.

Torben Wilhelmsen
© IBC