er de mest private digte, jeg har skrevet. De er til min kærlighed, til Anja. De enkelte linjer søger hende. Det er helt klart. Så samlingen er indforstået, ja, men jeg har bestræbt mig på et universelt udtryk. Mine døgn med Anja er aldrig kedelige, og det forsøger jeg at spejle i poesien her, for jeg forstår ofte min glæde på den måde. Digtene er personlige. Det skal digte altid være, men jeg håber, at de folder sig ud til en større sammenhæng. Den forelskede sætning er et basalt udtryk for et lys. Den bevægelse, der ikke kender til smalle steder, og samtidig er der næppe noget så eksotisk, så fundamentalt erotisk, som smalle steder. Dem vil jeg da gerne skrive om. Kærlighedens kerneenergi. Hende vil jeg gerne skrive om.