tekster er snart barske:                      

”droppet drypper salte dråber                      

ansigt dækker/lige netop/kranium”  

snart nænsomme:                      

”stemmen, gangen, det blå blink i øjet,                      

særligheden indlagt som en sølvtråd                      

i almindeligheden”  

digtene oplyser punktvis stadier i en proces der med tiden skal blive til den historie, de efterladte vil fortælle:

historien om et langt og virksomt liv der mundede ud i det uundgåelige - naturligt set i større perspektiv, men hårdt at bære for den nærmeste:                       ”man kan ikke slå smut med en smertesten”