I flere måneder har fotografen Flip cyklet København tynd, men sit kamera i tasken. På jagt efter SPYO’s værker. Gennem fotografi og interview skaber han et portræt af gadekunstneren SPYO. En af de sidste frie fugle, der basker løs med vingerne, og som har frækheden til at skræppe os alle sammen i ansigtet: “I har jo ikke noget tøj på.” For SPYO’s by er ikke Wonderful, Wonderful Copenhagen eller Michelin-restauranter. Den er ikke barer med naturvin, designertøj, luksuslejligheder, glamourøse shoppingcentre eller dyrt brød bagt på surdej. SPYO’s by er et modsvar til netop dette. En påmindelse om, at der også er en anden side af medaljen, og at vi måske langsomt er ved at miste noget, vi ikke kan købe tilbage for alverdens friværdi. En nerve, en sjæl, en tidsånd, en følelse, en tilstand.

Håbet er, at du, kære læser, med denne bog i hånden vil få lyst til at udforske din by på ny. Ikke brænde lortet ned, starte en revolution eller male byen rød (bevares, du skal da være så velkommen), men derimod gå ud og se din by. Stå ansigt til ansigt med den. Gå ind, hvor du ikke har været før, kig op, tag en masse omveje. Forelsk dig på ny eller i noget nyt, og husk dette; om lidt kan det være væk – måske nedrevet eller overmalet – så kram det hele en ekstra gang. Men vid, at når først du har set dig blind på SPYO, ser du ham over det hele. Både rent praktisk oppe på væggene, hvor han har syet sine budskaber fast, men også som en fri fugl, der flyver på tværs af tiden og er med til at forme vores forståelse af det at være københavnere.