Stålmosegård af Mette Høj
UdsolgtHistorie, kultur, religion og filosofi

Stålmosegård

af Mette Høj, Linda Boye, & Ulla Lund Hansen (red.)

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Stålmosegårdgravpladsen ved Vindinge sydøst for Roskilde hører med sine mere end hundrede grave til de største på Sjælland. Gravpladsens primære brugsperiode er sen yngre romersk og ældre germansk jernalder (4.-5. århundrede), og som et særsyn for Sjælland har gravpladsen kontinuitet på tværs af dette...
periodeskel.
Jordfæstegravskik er dominerende, og flere af gravene er dokumenteret genåbnet. Et bemærkelsesværdigt fænomen er et system af lange grøfter, hvis funktion diskuteres, og hvortil der som et særsyn kan knyttes brandgrave. Også deponeringer af lerkar karakteriserer gravpladsen.
Det er kvinderne, der mest synligt giver sig til kende gennem smykkesæt og dragtudstyr, og i bogen analyseres oldsagsmaterialet med særlig vægt på lerkar, fibler og perler. Pladsens rigeste kvindegrav illustrerer et eminent tekstilhåndværk og en interessant smykke- og dragtrekonstruktion. Gravpladsens unikke brugsperiode har muliggjort en uddybning af en række kronologiske spørgsmål vedrørende fibler og perler, og resultaterne perspektiveres i forhold til det øvrige Sjælland og Nordeuropa.
Bogen bringer et omfattende katalog.
Denne bog er første bind i et trebindsværk om Jernalderens Vindinge. Her publiceres resultaterne fra mange års udgravninger på denne centrale sjællandske lokalitet.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Stålmosegård' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.902 andre anmeldelser af bøger.