Statens synlige hånd redegør grundigt for omfanget af den årlige tilvækst i reguleringen - forstået som vedtagne love og udstedte bekendtgørelser - i det 20. århundrede. Et af de iøjnefaldende resultater af Mogens Rüdigers undersøgelser er, at borgerlige og socialdemokratiske regeringer gennemfører stort set lige meget regulering, og at det er andre faktorer, der er bestemmende for omfanget. Fx opfattelsen af, at der er krise eller krisetegn i samfundet.
Et andet overraskende resultat er, at der ikke kan påvises en sammenhæng mellem opbygningen af velfærdsstaten og reguleringens omfang. Derimod er der tydelige tegn på, at velfærdsproblemer bliver forsøgt løst med øget regulering.
Bogen afdækker ligeledes, at brugen af bemyndigelseslovgivning er steget betydeligt siden midten af 1980'erne, og Mogens Rüdiger rejser spørgsmålet, om der ved siden af de umiskendelige fordele ved bemyndigelseslovgivning er ved at opstå et demokratisk problem.