Sten og stjerner er den første, større danske fremstilling om arkæoastronomi, som er én af arkæologiens mest fascinerende discipliner. Arkæoastronomien beskæftiger sig, som navnet antyder,  med tidligere tiders forestillinger og praksis vedrørende himlen – især i forhistorisk tid. Den baserer sig bl.a. på den antagelse, at mange af forhistoriens anlæg, såsom stenrækker og storstensgrave, blev orienteret mod himmellegemers særlige op- og nedgange – f.eks. Solens op- og nedgange ved solhverv. Opmærksomheden er også rettet mod særlige oldtidsgenstande og den billedverden, der er overleveret os i form af helleristninger og indridsede billeder på redskaber m.m.