Viktor gned sine fingre mod hinanden, som om han først måtte overveje, om han skulle se efter. Konvolutten så hemmelighedsfuld og vigtig ud. Han mistroede alt hemmeligt af sit hjertes dyb, og han havde kæmpe respekt for hemmeligheder. Han trak den forsigtigt frem under tallerkenen og åbnede den. Genstanden var ikke klæbet til. Hans fingre greb efter et tyndt kort.    

En sort rand fik ham til at tænke på et dødsfald.    

Du ønsker ikke, at der sker dig noget?    

Viktor spilede forbløffet øjnene op, nu var han vågen. Indholdet var ikke éntydigt, men truende. Det var ikke et uskyldigt spørgsmål. Han fortrak munden.    

Det betyder, at du skal gøre, hvad jeg siger. Det bliver morsomt, men er ikke nogen spøg. Mere i morgen …

Og få ikke den farlige ide at ville finde ud af noget om mig.  

Viktor sprang op, han havde fået det varmt. Måske sad afpresseren et eller andet sted i lokalet.