“Mit hjerte sprang et slag over, da jeg tændte for lyset inde på mit værelse. Min hovedpude var gennemboret af en langskaftet dolk. Dun og fjer lå som nyfalden sne på gulvet. En let brise fra det halvåbne vindue fik dem til at hvirvle rundt i en malstrøm. Dolken havde et stort skaft og så ny ud. Forsigtigt trak jeg dolken ud af puden, der var spiddet fast i hovedgærdet. Jeg fik øje på noget. Et gulnet stykke papir var også gennemboret af knivbladet. Percy, eller en anden, havde efterladt en besked. Papiret rystede i min hånd. Mit blik løb hen over de sorte blokbogstaver, der var griflet ned med stort tryk.  MEMENTO MORI. HUSK, AT DU SKAL DØ.”