Thorkild Juncker af Birgitte Juncker
Spar op til80 kr.
Bedste pris: 298,00 kr.Biografier og erindringer

Thorkild Juncker

af Birgitte Juncker

50/100
ifølge 1 anmelder
bog.nu metascore
Billigst
Booktok
299,00 kr.
Gratis fragt til butik
1-3 hverdage
Gå til butik
CS Megastore
298,00 kr.
Fragt 39,00 kr.
4-5 dage
Gå til butik
williamdam.dk
304,00 kr.
Fragt 35,00 kr.
På lager
Gå til butik
Plusbog.dk
300,00 kr.
Fragt 39,00 kr.
1 - 3 hverdage
Gå til butik
Bog&ide
349,95 kr.
Gratis fragt til butik
1-3 hverdage
Gå til butik
Gucca
339,95 kr.
Fragt 39,95 kr.
1-3 dage
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

Thorkild Juncker (1897-1955) indtager med denne biografi sin plads i dansk historie som den modige, handlekraftige og visionære industrileder, han var. Han satte et stærkt aftryk på sin samtid og eftertid. Kun 30 år gammel blev han direktør for Aarhus Oliefabrik A/S, som han midt under 1930´ernes hårde...
økonomiske verdenskrise førte frem til en position som Danmarks største eksportvirksomhed.
     Thorkild Juncker ydede på mange måder en banebrydende indsats. Han var drivkraften i oprettelsen af Det økonomiske Fakultet ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitets økonomiske Institut i 1936. Som et led i det forberedende arbejde inviterede Thorkild Juncker så tidligt som i 1933 den nu verdensberømte engelske økonom J.M. Keynes til Aarhus for at holde foredrag om sine teorier.
     Thorkild Juncker var medstifter af Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Han lagde et stort arbejde i råd og kommissioner, bl.a. Produktions- og Råstofkommissionen, hvor der med ingeniør Haldor Topsøes ord blev støbt mange af de kugler og formuleret mange af de synspunkter og ideer, som først én eller næsten to generationer senere blev gangbare.
     I 1930´erne var Thorkild Juncker dansk industris chefforhandler i de vigtige handelsforhandlinger med England.
     Fællesnævneren, den røde tråd gennem Thorkild Junckers mange engagementer indenfor industri, handel, økonomi, teknik, videnskab og energiproduktion er, at han så, at disse områder – hver især og i samspil med hinanden – var forudsætningen for den videre industrielle udvikling af Danmark med industrien som drivkraft for økonomisk vækst og fremtidens velfærd.
     Da Thorkild Juncker fyldte 40 år, skrev professor i nationaløkonomi Jørgen Pedersen til ham i sin lykønskningshilsen: Hvis De kan udrette ligeså meget i de næste 40 år bliver De større end Tietgen.
     Efter afslutningen af den 2. verdenskrig bragtes Thorkild Juncker i hård modvind, men som Fugl Fønix svang han sig på formidabel vis på vingerne igen. På ganske få år præsterede han at skabe industrieventyret TERMA A/S med produktion af måleinstrumenter, fjernsyn og radar.
     I biografien er i vid udstrækning anvendt Thorkild Junckers breve, taler, artikler, radioforedrag, interviews samt indslag fra avisartikler fra hans samtid. Biografien bringer også strejftog gennem Thorkild Junckers personlige, private liv.
     Thorkild Junckers brede virkefelt betyder, at biografien bidrager med ny viden til mange forskellige typer af dansk historie: personalhistorie (også om ingeniør Haldor Topsøe og hans arbejds- og læreår fra 1936-1943), virksomhedshistorie (Aarhus Oliefabrik A/S og TERMA A/S), lokalhistorie, universitetshistorie, handelspolitisk og økonomisk historie, besættelsestidens og retsopgørets historie, teknikkens og videnskabens historie, energisektorens og de danske energiressourcers historie.
     Biografien er rigt illustreret.

Birgitte Juncker (født 1948) er uddannet bibliotekar. Hun er datter af Thorkild Juncker og hans hustru Elisabeth Juncker (1920-2008). Hun er den fjerde i rækken af deres syv børn. 

Én boganmeldelse

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Thorkild Juncker" i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

B

Berlingske

Anmeldt af Henrik Ørholst 22. december 2013

For to-dimentionel. Der mangler perspektiv

Et jysk erhvervseventyr

Anmeldelse. Industrimanden Thorkild Junckers indflydelse er stadig synlig næsten 60 år efter hans død.

Ikke online