Tomhedsfølelse og Ondskab af Mogens Pahuus
UdsolgtHistorie, kultur, religion og filosofi

Tomhedsfølelse og Ondskab

af Mogens Pahuus

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Billigst
Blichfeldts Antikvariat / Bogtorvet
170,00 kr.
Fragt 29,00 kr.
På lager
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

Tomhedsfølelsen er følelsen af, at alt dybest set er ligegyldigt, at der ikke er noget, der virkelig betyder noget. Men hvad er bestemmende for, om vor verden og vort bliver præget af tomhed eller fylde, opfyldelse og meningsfuldhed? Det spørgsmål forsøges besvaret dels gennem filosofiske refleksioner,...
dels gennem analyser af fire forfatterskaber, hvor dette spørgsmål står centralt: Jørgen Nielsens, Pär Lagerkvists, Herman Bangs og H. C. Branners.

Ondskab er det at skade andre, der hvor vi gør det med vilje eller i det mindste kan gøre for det vi gør. Man hvad er det dog, der kan få os til at indtage den holdning over for andre? Igen forsøges spørgsmålet besvaret gennem både filosofiske overvejelser og litterære analyser, denne gang af centrale værker af Dostojevskij og Martin A. Hansen. Det viser sig nu, at der er en betydningsfuld sammenhæng mellem tomhedsfølelse og ondskab.

Bogens første hovedtese bliver derfor, at tomhedsfølelse ikke blot fører til opløsning af og ødelæggelse af vor egen tilværelses fylde og meningsfuldhed, men også ofte fører til, at vi aktivt ødelægger livet for de andre.

Bogens anden hovedtese er, at det der forårsager tomhedsfølelsen er at vi mister den levende vekselvirkning med andre og glider ud i indesluttethed, og det er dels vor egen skyld, dels skyldes det samfundsmæssige forhold.

Bogens handlingsanvisning bliver da denne: Både for vor egen og for andres skyld må vi dels arbejde for at skabe samfundsmæssige rammer for tilværelsen, der fremmer vores mulighed for stå i en levende udveksling med andre og med verden, dels arbejde for - i vort personlige liv - ikke at miste forbindelsen med de andre og verden.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Tomhedsfølelse og Ondskab' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.885 andre anmeldelser af bøger.