Palnatoke venter utålmodigt på, at hans landsforvisning fra Danmark er overstået, og fordriver tiden med at skændes med sin søn, Palner, som ikke vil være kriger, men noget så åndssvagt som bygmester. Derudover bliver Palnatoke nødt til at eskortere den henrivende Anna Billung til en begravelse dybt inde i hjertet af Otto den Stores enorme rige. Palnatoke stoler ikke rigtigt på Otto, eller på ret mange andre for den sags skyld, og tager et par skibsbesætninger af sine Jómskrigere med – bare for en sikkerheds skyld – og dem får han brug for. Efter en del gode, mindre gode og deciderede elendige beslutninger lægger Palnatoke sig ud med en kardinal, et par biskopper, en håndfuld klerke, en lokal krigsherre på Lolland samt kejseren af Østfranken. Den gale jarl udviser et uhørt snilde og hans Jómskrigere er ustoppelige, men det er Nornerne også … Og det er ikke altid til Ulv Palnatokes fordel.