Livet forstås ikke som den blotte gave, det godes gave, men undersøges som en risiko og chance, hvor sårbarheden skaber grobund for skønhed og vold. Mennesket forstås som et sårbart og påvirkeligt væsen. Som sådan gøres der op med den traditionelle tænkning om mennesket som et autonomt fornuftsvæsen. Med begrebet om tyngden tænkes mennesket i al dets skrøbelighed. I den forbindelse går undersøgelsen i dialog med blandt andet tænkere som S. Kierkegaard, K. E. Løgstrup, M. Heidegger og E. Levinas, men også med skønlitterære forfattere som Olga Ravn og Ursula K. Le Guin.