Tyven i Tjørnsted blev straks ved udgivelsen i 1951 en litterær sensation og placerede Leif E. Christensen i første række i den unge danske litteratur. Novellerne – skrevet med en fabulerende fantasi i et farverigt og originalt sprog – handler om mennesker i store og afgørende øjeblikke, om kærlighed og kærligheds lidenskab, om beregning og ondskab, tillidsfuldhed og godhed. Grundmotivet er sammenstødet mellem den frie livsudfoldelse og de social- og moralkonventioner, miljøet stiller.

„Her dukker virkelig en ung digter op i vor novelleverden. Han er u-traditionel, han kan fortælle, og nu og da afslører hans noveller fylde og dybde, så stjerneskud står for øjnene af den opmærksomme læser. Det første store prosahåb i vor unge litteratur i mange år! Mindre er det ikke. – Nu glæder vi os alle over, at der er en ung novellist med talent imellem os, et ungt geni over alle bredder.“  
JENS KRUUSE

„En højst talentfuld forfatter er han, med en dybere og mere farlig viden om menneskesindets drifter og motiver, end de fleste af hans ældre samtidige er i besiddelse af … Man kan næsten sige, at prosaens alvor med ham for første gang er gået op for generationen af dem under 30.“
JENS KISTRUP