Svend Estridsøn, konge i Danmark fra 1047-1074, var på mange måder en fremsynet og stærk konge. Han forstod, at riget skulle åbnes mod Europa, Danmark skulle ikke ligge isoleret, og han ønskede, at kongemagten skulle fremstå som en gave fra himlen. Med sværd og kors i hånd skulle det lykkes.
Men der var store vanskeligheder, indenrigs med storbønder og bisper, der ikke uden videre afgav magt til kongen.

Vibens skrig giver en bred skildring af land og mennesker og viser dagligdagen i en landsby efter vikingetiden. Hvordan krigsmænd blev til bønder, og hvordan land og by begyndte at ændre sig.

Den gamle viking, Bodja, førhen kriger og ransmand, har med fæller bosat sig i en østjysk fjord, hvor skov ryddes, og agerjord dyrkes. Her i landsbyen vokser høvdingesønnen Bråthe op sammen med trællesønnen Regnar. De to er venner og ligemænd og prøver kræfter med heste og våben.
Regnars kærlighed er pigen Blia, men Regnar må bide tænderne sammen og nøjes med at se til, da hun bliver bortgiftet til den langt ældre, rige handelsmand Lothar Blenk.
Nye tider kommer til landsbyen sammen med munken Anselm. Han prædiker hvide Krists ord om fred og kærlighed.
Efter Bodjas død giver Bråthe ordre til, at der skal samles sten til et kirkebyggeri. Men kaos og ufred griber den før så fredelige landsby .

Vibens skrig forløser den storyteller, som Ole Henrik Laub altid har rummet, men som for sjældent er blevet sluppet løs. Vibens skrig er første bind af seks planlagte om Danmarks forvandlig fra et vikinge- og krigersamfund til et kristent fællesskabssamfund. Byggeriet af en stenkirke er det gennemgående motiv i romanserien.

Ole Henrik Laub debuterede i 1967 med Et sværd dyppet i honning og har siden udfoldet et rigt og fabulerende, men altid realistisk forfatterskab. Han har modtaget Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.