op, tager hendes liv en uventet drejning. En kamp på liv og død begynder. Intet er som det plejer i det lille samfund på kanten af verden. "Det gav et sæt i hende, da Hjartur pludselig stod foran hende. Hun tabte ølkruset i græsset. ”Hjartur?” udbrød hun forskrækket. Han greb hende hårdt i armene og holdt hende fast. Så bøjede han sig ind over hende, og hans tunge masede sig ind i hendes mund. Hun forsøgte at vride sig løs og gøre modstand. ”Din lille indbildske tæve,” vrissede han. Han smagte af drukkenskab og råd. En voldsom trang til at kaste op meldte sig. Hun kæmpede som en rasende for at komme fri, men han væltede hende om på jorden. Halsen snørede sig sammen under hans greb, og hun sparkede med benene, så kjolen fløj op om livet. Det begyndte at prikke for øjnene. ”Det er ude med mig,” tænkte hun."