En religion bliver til er en undersøgelse af kristendommens tilblivelse frem til ca. år 110 e.v.t.
Bogens grundsynspunkt er, at kristendommen ikke er stiftet af Jesus, Paulus eller en anden enkeltperson, men at den er blevet til gennem en langvarig proces;
at det for Jesus selv – og antagelig for mange af hans første tilhængere – slet ikke drejede sig om at grundlægge en ny religion, men om at bidrage til at omvende og forberede jøderne på det nærtforestående gudsriges oprettelse;
at der med Paulus og de øvrige nytestamentlige forfattere heller ikke var tale om en ny og fra jødedommen adskilt religion, men om en jødisk Jesus-bevægelse, dvs. en bevægelse, der var samlet om troen på, at Jesus var den forjættede jødiske Messias, som snart ville vende tilbage for at virkeliggøre de bibelske løfter.

Det er således denne bogs grundlæggende hypotese, at kristendommen blev til gennem en langstrakt proces af transformationer, der bestod i en række ny og omtolkninger af traditionelle jødiske religiøse ideer, som – også under indflydelse fra den hellenistisk-romerske verden – efterhånden mundede
ud i en ny, universel religion.
Kristendommens tilblivelse fremstilles i bogen historisk, analyseres tematisk og komparativt og dokumenteres med nye oversættelser og tolkninger af 153 tekster fra den Den jødiske Bibel, Josefus, andre antikke jødiske tekster, Det Nye Testamente, De Apostolske Fædre og kirkefædrene.